HUSK. D. 1. februar 2021, træder et nyt tillæg til bygningsreglementet BR18 i kraft, med skærpede energikrav til døre og vinduer.
Det betyder at der fra 1. februar 2021, kun må monteres vinduer og døre i energiklasse A i helårshuse (Svarende til nuværende energimærkningsordning). Vinduer og døre i energiklasse B må dog stadig anvendes i sommerhuse og tilsvarende. De gamle regler er kun gældende for byggerier, hvor der er søgt om byggetilladelse eller monteret elementer senest 31. januar 2021.
Hvis i overvejer at skifte døre eller vinduer i huset, her i det nye år, skal i der sikre jer, at de nye partier overholder følgende energikrav:
Vinduer i helårshuse: Eref 0 KWh/m2 pr. år (Energiklasse A)
Døre med glas, folde døre og hæveskydedøre: Ref U-værdi 1,0 W/m2K
Døre uden glas: Ref U-værdi 0,8 W/m2K
Vinduer og døre i sommerhuse eller lign.: Højeste U-værdi 1,8 W/m2K (Energiklasse B)
Reparation: Hvis det kun er glassene der skiftes i eksisterende elementer, skal en ny rude overholde de krav, der var gældende, da vinduet blev installeret
Din Tømrer & Konstruktør er altid klar med kompetent råd og vejledning, samt en skarp pris. Så tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du/i mangler hjælp til at finde de rigtig elementer til jeres hus.
OBS: det nye tillæg var oprindelig sat til at træde i kraft pr. 31.12.2020. Grundet Corona nedlukningen i Nordjylland i november, har regeringen valgt at udskyde energikravet til 01.02.2021, for at hjælpe vinduesproducenter og håndværkere, der er blevet forsinket med leverancer og montage.